Generalforsamling

d. 28. februar 2024 kl. 17.00
på Hotel Søgården​. 

Kontoret er lukket fra kl. 16. 

Vil du på venteliste?​

Vil du skrives op til lejebolig i boligforeningen? Så udfyld formularen herunder så kontakter vi dig med alle detaljerne.

 
 
 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Parcelhuse og dobbelthuse mv.

Boligforeningen har 4 afdelinger med parcelhuse og dobbelthuse beliggende på Paxvej, Østre Alle, Syrenvej, Violvej, Skovbrynet, Skovvej, Horsevænget, Østervænget, Banevænget, Granvej og Grønnegade. (se adresseliste)

Afdeling 6, Paxvej 42 - 52 (lige numre) er opført i 1965 og består af 6 parcelhuse på 105 m2. Alle med stor have og garage.

Afdelingen har fået nye køkkener i 2007. Der er vedligeholdelsesvenlige vinduer og døre af plast.

Huslejeniveau 4.451 kr. pr. lejemål (2023/24)

Afdeling 7, 8 og 9, (alle øvrige adresser) er opført i 1967, 1968 og 1970 og består af 38 stk. 4-værelses parcelhuse a 105 m2 med stor have og garage/carport, 10 stk. dobbelthuse med hver 2 lejligheder a 90 m2 med stor have og 4 stk. dobbelthuse med hver 2 lejligheder a 60 m2 med stor have.

Afdeling 7 og 8 fik nye køkkener i 2007, medens afdeling 9 har køkkener fra opførelsen afdeling 9 har nye tag som er færdiggjort i 2022. Afdeling 7 har fået nye badeværelser i 2014. Der er vedligeholdelsesvenlige vinduer og døre af plast.

Huslejeniveau ca. 3.930 - 4.464 kr. pr. lejemål (2023/24) for 4-værelses lejligheder.

Huslejeniveau ca. 3.044 - 3.655 kr. pr. lejemål (2023/24) for 3-værelses lejligheder.

Huslejeniveau ca. 2.156 - 2.962 kr. pr. lejemål (2023/24) for 2-værelses lejligheder.

Generelt for lejlighederne:

Lejlighederne er forsynet med komfur og emhætte.

Det er tilladt at holde kæledyr bortset fra kamphunde.

Lejlighederne forsynes med fjernvarme, som ligesom vand- og elforbrug samt evt. antennebidrag til Brørup Antenneforening afregnes individuelt direkte fra leverandøren. Lejemålene på Violvej, Syrenvej og Østre Alle har dog individuelle gasfyr med afregning direkte fra leverandøren. I løbet af 2023/24 vil lejlighederne blive tilsluttet fjernvarme som ligeledes vil blive afregnet direkte med leverandøren.

Sammen med huslejen opkræves et a conto bidrag til vandafledningsafgift (kloakafgift). A conto beløbet afregnes en gang om året efter konkret forbrug på samme måde som a conto bidrag for varme, el og vand. Der kan således blive tale om en efterbetaling eller en tilbagebetaling.

Indskud udgør 9.000 kr. for lejligheder op til 65 m2, 12.000 kr. for lejligheder mellem 66 og 85 m2, og 15.000 kr. for lejligheder mellem 85 og 110 m2.

Kontakt​

Telefon: 75 38 17 88

E-mail: mail@brobol.dk

Åbningstider

Man – tirs og torsdag: 9.00 - 13.00

Onsdag: 14.00 - 18.00

Fredag: Lukket