Vil du på venteliste?​

Vil du skrives op til lejebolig i boligforeningen? Så udfyld formularen herunder så kontakter vi dig med alle detaljerne.

 
 
 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Magnolievej

oligforeningen har 2 afdelinger beliggende på Magnolievej:

Afdeling 16, Magnolievej 4 – 26 (lige numre) er opført i 1986 og består af rækkehuse med 12 stk. 2-værelses lejligheder a 65 m2. Lejlighederne er handicapvenligt indrettede og anvises af Vejen Kommune primært til pensionister. Der er ikke carport eller garage til lejlighederne. Der er mindre have til de enkelte lejemål.

Afdelingen har køkkener og badeværelser fra opførelsen i 1986, og der er vedligeholdelses- og energivenlige plastvinduer og – døre i alle lejemål.

Huslejeniveau 3.945 kr. pr. lejemål (2023/24)

Afdeling 22, Magnolievej 26 A – L er opført i 2000 og består af 4 stk. 3-værelses enkelthuse a 85 m2 samt andel af fællesstue 4 m2, samt 8 stk. 2-værelses lejligheder beliggende i hesteskoform i umiddelbar tilknytning til plejecenter Lundtofte, a 56 m2 samt andel af fællesarealer på 22 m2. Lejlighederne er handicapvenligt indrettede og anvises af Vejen Kommune primært til pensionister. Der er ikke carport eller garage til lejlighederne. Der er mindre have/terrasse til de enkelte lejemål.

Afdelingen har køkkener og badeværelser fra opførelsen i 2000, og der er vedligeholdelsesvenlige vinduer og døre af plast.

Huslejeniveau 5.864 - 5.895 kr. pr. lejemål (2023/24)

Generelt for lejlighederne:

Lejlighederne er forsynet med ovn, komfur og emhætte.

Det er tilladt at holde kæledyr bortset fra kamphunde.

Lejlighederne forsynes med gas fra individuelle gasfyr som ligesom vand- og elforbrug samt evt. antennebidrag fra Brørup Antenneforening afregnes individuelt direkte fra leverandøren. Lejlighederne Magnolievej 26 E – L har dog fælles gasfyr, hvor forbrug afregnes i henhold til individuelle målere og opkræves sammen med huslejen.

Sammen med huslejen opkræves et a conto bidrag til vandafledningsafgift (kloakafgift). A conto beløbet afregnes en gang om året efter konkret forbrug på samme måde som a conto bidrag for varme, el og vand. Der kan således blive tale om en efterbetaling eller en tilbagebetaling.

Indskud udgør 9.300 kr. for lejlighederne i afdeling 16 og mellem 17.630 - 17.730 kr. for lejlighederne i afdeling 22.

Kontakt​

Telefon: 75 38 17 88

E-mail: mail@brobol.dk

Åbningstider

Man – tirs og torsdag: 9.00 - 13.00

Onsdag: 14.00 - 18.00

Fredag: Lukket